Hvordan du forlænger du dine sejls levetid?

Sejl er designet og syet til holde længe såvel som til at yde sit bedste. Hvis man passer godt på sine sejl, kan de holde i mange år og flere tusinde sømil. Men alting går ikke altid som planlagt, og det tager af og til kun et øjeblik at forårsage store skader på et sejl.

Sejl har mange "uvenner": slid, UV bestråling, overbelastning, overdreven varme og visse kemikalier. Næsten alt hvad der kan ske med et sejl, falder under en af disse kategorier. Her er nogle tips og råd om, hvad du kan gøre for at dit sejl kan holde længere og undgå de ting som forkorter dets levetid.

Forebyggende vedligeholdelse kan gøre en stor forskel:

1. Gå jævnligt sejlet efter

En grundig gennemgang af sejlene mindst 1 gang om året er en god tommelfinger-regel, men hvis du har været på længere ture eller været ude for "oplevelser/uheld", skal det gøres oftere. Se efter slidte områder. Sømme eller syninger er mest udsatte. Syninger kan sys igen og på områder med gentagne problemer kan du overveje ekstra beskyttelse. 

2. Hold sejlene rene

Syntetisk sejldug tager normalt ikke skade af snavs, men beskidte og plettede sejl giver ofte indtryk af, at de er slidte. Derudover kan snavs danne grobund for mug, som ikke i sig selv angriber sejlets holdbarhed, men som kan være yderst generende for glæden ved at anvende sejlet. Hvis du desuden skal have sejlene liggende i båden i en kistebænk eller i kahytten, kan lugten fjerne en del af sejlglæden. 

3. Se efter slid eller huller

Med mindre du ligefrem har trukket dit sejl henover parkeringspladsen på havnen, er der stor sandsynlighed for, at slidtage eller huller er frembragt af en eller anden skarp genstand på båden. Når først sejlet har fået et hul, så er det let at gå tilbage og se, hvad der lavede hullet, men det giver mere mening at runde spidser af eller tape dem til. Det kan bl.a. være :
-Salingshorn
-Splitter på sjækler og blokke
-Navigationslys og andre beslag på masten
-Faldlåse eller wire-klemmer på wire fald
-Røstjern og liv-liner
-Beslag på dæk
-Luger med mere

4. Sæt forstærkninger på sejlet

Salingshorn, røstjern, septre og andet slider ofte sejlet. Selv runde hjørner kan slide gennem sejlet med tiden. Sørg derfor for altid at have forstærkninger på sejlet, hvor der forekommer slid.

Forholdsregler

1. Sollys (UV-stråling)

Solens ødelæggelse af sejlene kommer ofte snigende, men den er ubarmhjertig og uafvendelig. Nedbrydningens tempo afhænger af materialet, dets placering i sejlet og selvfølgelig graden af UV bestråling. Forskellene kan være meget betydelige. Et sejl, som kunne blive ødelagt af nogle måneders solskin ved ækvator kan holde adskillige år uden større UV-skader i vore farvande med mindre sollys og kortere sejlsæson. Men det er bedst ikke at tage chancer.

De fleste både ligger ofte meget mere på deres plads, end de er ude på vandet. Derfor opstår de største UV-skader, mens sejlet er rullet. Rulleforsejl skal beskyttes mod direkte sol med presenninger - enten en bom-presenning for storsejlets vedkommende eller en forstags-presenning. Alternativt kan man vælge at lade hele sejlet eller de agterste og underste baner sy i en UV bestandig dug. En anden, men knap så god løsning er at sy en beskyttelsesdug langs agterliget og foden på rulleforsejl.

2. Trim

Trim er utrolig vigtigt. Udover at forbedre sejlets ydeevne, mindske krængning og forbedre farten, bidrager det rigtige trim til, at sejlene holder længere.

a) Forsejlets skødeskinne. Hvis skødepunktet er for langt tilbage, vil agterliget uomgængeligt komme til at blafre. Denne blafren ødelægger på sigt faconen i sejlet. Hvis omvendt skødepunktet er for langt fremme vil det forstyrre vindens strømning henover storsejlets læside og foranledige mere bakluft, ligesom den ekstra belastning af agterliget vil betyde større stræk og deformation.

b) Lidseline i agterliget. Formålet med lidselinerne er at undgå, at agterliget blafrer. Denne blafren kan som sagt ødelægge faconen i sejlet og i værste tilfælde føre til store skader på sejlet. Lidseliner skal være lette at justere, eftersom trækket afhænger af vindstyrke og forhold. Lidselinen bør sættes præcist så stramt, at agterliget ikke blafrer, hverken mere eller mindre. Hvis du er i tvivl, så sæt hellere linen en smule for stramt end en smule for løs.

c) Faldspænding. Hvis du har strammet faldet på et rulle-rebe forsejl under sejlads, så glem ikke at løsne faldet, når du igen er i havn. Det er let at komme til at glemme at slække faldet igen, men glemsomheden kan med tiden medføre deformationer i sejlet.

d) Sejlpinde. Hvis et sejl er designet til at anvendes med sejlpinde, så sørg for, at de er korrekt monteret. I modsat fald kan du let miste en eller flere pinde og agterliget kommer til at slå. Det forøger som bekendt slidtage og mindsker sejlets præstationer betydeligt.

e) Rulle- rebe sejl. Hvis du rullereber dit sejl helt eller delvist for at reducere sejlareal, når vinden tager til, så vær sikker på at materialerne og konstruktionen er stærke nok. Hvis ikke sejlet er forsynet med forstærkninger langs fod og agterliget på de mest udsatte områder, så overvej at få din sejlmager til at sætte dem på.

f) Lazy Jacks, bomdirke og rebe-liner, som kan slå mod sejlet, kan med tiden slide tråden ved sømmene. De skal justeres, så de står uden at slå mod sejlet.

For store både (over 70-80fod) gælder en række helt specielle forhold:

a) Hydrauliske udhal, bomnedhal, reb og fald kan udøve større træk end nogen sejldug kan holde til. Vær forsigtig!

b) Rulle storsejl kan slides meget mod indersiden af masten, når der sejles for motor specielt i store bølger eller under opankring. Sørg for at mastens inderside er så glat som muligt, og undersøg ofte sejlet for slidtage.

c) Et delvist rullet storsejl bliver ofte brugt til at mindske bådens giring, når der sejles for motor. Man bliver let fristet til at stramme udhalet, så sejlet ikke slår. Når der ikke er vindpres på sejlet kan et overstrakt udhal let overbelaste sømmene omkring sejlets hals- og skødebarm.

3. Lad ikke sejlet blive på forstaget i mere end 1-2 uger

Søg for at lufte og tørre sejlene grundigt - især efter det har regnet er mulighederne for mugangreb store.

 

Tips til rens og opbevaring

1. Kemikalier. Sejldug kan klare alle kemikalier, som vi normalt støder på i vores dagligdag, uden at miste deres ydeevne. Den kan dog blive misfarvet eller plettet. Der er dog nogle undtagelser:

2. Kevlar® og Nylon® kan ikke tåle klor. De må under ingen omstændigheder renses eller bare have den mindste kontakt med klor. Materialerne kommer til at se pæne ud, men de kan let miste op til 90 % af deres styrke.

3. Laminerede sejl (Herunder 3DL sejl) bør ikke rense med acetone eller andre stærke opløsningsmidler i større mængder. Limen mellem filmene kan blive opløst af disse midler samt petroleum-baserede kemikalier som benzin og diesel.

4. Polyester/Dacron, Spectra/Dyneema og Mylar tager ikke skade af de ovennævnte kemikalier.

Rens af sejlene:

Her er en kort oversigt over de mulige hjælpemidler og metoder man kan bruge til at rense sejl med.

1. Brug en mild sæbe, som fx almindeligt opvaskemiddel. Brug aldrig rensemidler, som indeholder slibematerialer.

2. Brug en meget blød børste til at løsne overflade snavset. Brug ikke en stiv børste, som kan slide sejldugen.

3. For at fjerne pletter, som er sunket dybere ind skal sejlet lægges i blød i opvaske middel i 12 timer eller mere. Så kan midlet trænge dybt ind i fibrene og løsne snavset.

4. Vandets temperatur skal være lunken.

5. Brug rigeligt med ferskvand til at rense efter med.

6. Ved jordslåede sejl, skal du bruge en svag kloropløsning, med mindre sejlet er lavet af kevlar eller nylon. Læg sejlet i blød. (BLAND ALDRIG KLOR OG AMMONIAK!!). Rens grundigt efter. Muggen skulle nu være dræbt og pletten fjernet. Hvor effektiv metoden er, afhænger af, hvor dybt muggen er groet ind i sejlet. Med tiden vil mere af pletten forsvinde.

7. Når du tørrer sejlene i havn skal du vælge en stille, tør dag.

Hvordan man undgår skader til havs

Der kan let komme store skade på sejlene, mens man er på havet. De fleste skader/ulykker sker under ekstreme vind/bølge forhold. Årsagerne er ofte dårligt udførte rebninger, sejlskift, som følge af dårligt sømandskab eller fejl i kommunikationen. Det bedste er helt at undgå disse uheld ved at være (for)beredt

1. Forudse, hvad vejret vil gøre
. Få rebet storsejlet, skift forsejlet og trim om før det egentlig er nødvendigt. Hvis vinden er tiltagende så tag de nødvendige forholdsregler før det er for sent og båden krænger vildt. Det gør desuden sejladsen behageligere.

2. Undersøg det oplagte.
Se efter at skødet er ordentligt bundet på og ikke viklet om noget før forsejlet sættes.

3. Hold fald, skivgat og andre beslag i orden
, så sejlet ikke sidder fast halvvejs oppe.

4. Øv jer i at rebe sejlene på en stille dag
, så alle ved, hvad de skal gøre. Hvis det ikke er muligt, så gennemgå rutinen med klar besked om, hvad hver enkelt person skal foretage sig. Sæt mærker på fald og rebeliner!

5. Hvis forholdene bliver ekstreme
så fald af og sejl en mere behagelig kurs, mens tingene sættes i orden

  • Mug i sejl

  • Det er ingen hemmelighed at sejl kan blive jordslåede. Det, vi kalder jordslåethed, er i realiteten mug. Vi ved ikke med sikkerhed hvordan mug opstår og lever. Derfor har vi ikke svar på alle spørgsmål om, hvordan man undgår problemet, eller hvad man gør, når først sejlene er jordslåede. Her er, hvad vi med sikkerhed ved,og hvad du med fordel kan drage nytte af.

    Mug er en svamp. Ligesom champignon gror mug bedst i fugtige omgivelser, uden lys. Mug trives i bedste velgående i områder så forskellige som ved kysterne ud for Florida, ved The Great Barrier Reef i Australien som i de danske farvande, under vidt forskellige klimaer og temperaturforhold.
    Mug lever af mikroskopiske organismer som det optager fra luften, vandet eller sejlets overflade. Det lever desuden af bomuld, lærred og andre materialer som før i tiden blev brugt til fremstilling af sejl.
    Sejl lavet af syntetiske materialer bliver også jordslåede. Ved syntetiske materialer forstås blandt andet: polyester, nylon, aramider, mylar. Disse materialer tager ikke direkte skade af mug.
    Mug medfører ikke en forringelse af de syntetiske materialers egenskaber, så de problemer vi ser er udelukkende kosmetiske.
    Mug finder grobund i alle omgivelser som ikke er direkte fjendtlige overfor det. Der skal bare være nok føde og vand. Ombord på både er klimaet for mug bedst i oprullede sejl, hynder, skøder, sejlposer og fortøjninger. Mugsporer kan overføres gennem luften, specielt under regnvejr eller ved kontakt.

    Profil af et typisk mugproblem:

    En rulle-rebe genua er det sejl, som har lettest ved at blive jordslået. Når sejlet rulles vådt op eller det har regnet, bliver fugten holdt tilbage mellem sejlets lag. Selv ved stærk sol fordamper vandet ikke, og der er således fine trivselsforhold for mugsvampen. Et sejl, der bliver brugt en til to gange om ugen er ikke så modtageligt for mug som et sejl der alene bliver brugt få gange om året.

    Jo varmere det er, samtidig med fugten, jo lettere har sejlet ved at blive jordslået. Heldigvis for os, synes saltvand ikke at overføre mug-sporer.

    De materialer , som er mest modtagelige for mug er laminater. Det vil sige dugtyper som er limet på den ene eller begge sider af en folie ( oftest mylar film ). Der er to grunde til at laminater har lettere ved at blive angrebet.

    1.
    "Filmen" er 100% vandtæt, så fugt, der er fanget mellem to lag sejl, kan ikke fordampe.

    2.
    Fordi fibrene i laminater er løsere vævet og grovere i overfladen har mug lettere ved at finde grobund her.

    Skum-forlig i rullerebe sejl danner også en frodig grobund for jorslåethed. Skummets lukkede celler og dugen som sys henover skummet, holder i mange tilfælde vandet spærret inde.

    Hvordan man undgår mug:
    1.
    Sørg for at sejlene "bliver luftet" regelmæssigt, især efter det har regnet. Hvis du ikke skal ud at sejle, så rul sejlet ud i ca. en time på en tør, stille dag.



    2. Sollys er godt mod mug, men kan skabe andre problemer.

    3. Stuv ikke fugtige sejl eller sejl med salt på af vejen (saltet tiltrækker fugt). Stuv sejlene i tørre omgivelser

    4. Hvis din båd ikke bliver brugt i længere tid, så tag sejlene af riggen og opbevar dem tørt, eller sørg for at nogen kan få "luftet" dem igennem - igen især efter regn.    
     

    Når sejlene er blevet jordslåede:

    1. Tag sejlene under behandling hurtigst muligt. Hvis det ikke sker, kan muggen spredes hurtigt. Der er stor chance for at få mug af sejlene, hvis man tager fat i problemet, når pletterne er relativt nye og små og ikke er trængt dybt ind i fibrene.

    2. Fjern sejl eller andre ting, som er jordslåede fra andre sejl. Den hurtigste og letteste måde at få spredt mug på, er ved kontakt.

    3. Den bedst kendte mugfjerner er almindeligt klor, som findes i blegemidler. Det er også kendt som natrium hypoklorit, som bl.a. findes i Klorin. Blegemidler i Danmark indeholder under 5% klor, men da selv dette er stærke sager, anbefaler forhandlere at fortynde det endnu mere.

    4. BRUG ALDRIG KLOR PÅ KEVLAR ELLER NYLON, under ingen omstændigheder. Klor er en af de få kemikalier, som ødelægger disse materialer. Vi har set eksempler på, at man nemt kan stikke fingrene igennem spilere, som er renset med klorvand fra swimmingpools. Dette betyder selvfølgelig også, at du ikke skal bruge Klorin eller noget andet produkt indeholdende klor til at rense kevlar eller nylon sejl.
    Der findes os bekendt intet middel til bekæmpelse af jordslåethed på Nylon og Kevlar sejl

    5. BLAND ALDRIG KLOR OG AMMONIAK (salmiakspiritus). Den damp, der fremkommer er fosgen, en giftgas, der under 1. Verdenskrig dræbte tusinder. Et sådant lille hjemme eksperiment kan være invaliderende eller direkte livstruende.

    6. Hvis der er tale om specielt kraftige angreb og mugpletter, er det ikke nok bare at rense overfladen. Dyp pletten i et svampedræbende middel i 12 timer eller mere. Så kan midlet trænge i bund ved pletten. Man behøver ikke at bruge en speciel stærk opløsning bare pletten er vædet i længere tid.

    7. Efter at have renset med klor, skal der altid skylles efter med rigeligt ferskvand. Klor, som ikke bliver fjernet efter at have virket, kan forårsage skader på materialerne.

    8. Hvis pletten ikke forsvinder efter en grundig rensning med de rigtige materialer og kemikalier, så giv op. Det har vist sig at yderligere, vask/skrubning/behandlinger fjerner meget lidt af muggen men skaber flere og større skader.

    9. Scothguard og lignende imprægneringsmidler indeholder ikke midler, der dræber mug eller forhindrer at mug opstår. De er muligvis en smule effektive, idet de forhindrer noget af fugten og de mikroorganismer, som mug lever af, i at fæstne sig. De gør måske også rengøringen af pletter lettere. Der er dog ikke rigtige beviser for disse to påstande.

    10. Lysol, som er et almindelig desinfektionsmiddel, er det kraftigste og mest effektive svampedræbende middel, du kan finde. Det er desuden godt til at forebygge mod mug. Sundhedsmyndighederne forbyder brugen af stærkere kemikalier, da de samme kemikalier, som dræber mugsvampene er skadelige for alle levende organismer.

    11. Hvad du end bruger til at dræbe mug eller forhindre det i at gro fast i sejlene, vil renses eller slides af relativt hurtig, præcis som bundmaling. Norths egne NorLamTM duge er behandlet med de mest effektive midler som kan anvendes under hensyn til vore medarbejderes og kunders helbred. Under laboratorietilstande er det 100% effektivt til forebyggelse af mug, men som så ofte er realiteternes verden en anden.

    Her hos North tester vi løbende nye og/eller alternative rensemidler midler, der hindrer mugvækst. Vi ser på, hvordan de fungerer, hvor effektive de i virkeligheden er og i hvor høj grad sejlets materialer egentlig bliver påvirket.